Jensens Bryghus Beer Compass Click here to see member reviews and interactive maps for this location.
Brewery Description:
Øl er ikke bare øl. Det er et verdensomspændende fænomen, og indgår dermed også i forskellige kulturer og traditioner. Af samme grund er der også en stor mangfoldighed af brygmetoder, ingredienser, smags- og aromastoffer. Det er med afsæt i dette, at Jensens Bryghus blev etableret i primo 2006.
Bag Jensens Bryghus står Frede Jensen, der gennem mere end 30 år har rejst rundt over det meste af verden og installeret bryggerier.
Et interessant og udfordrende job, hvor han under vidt forskellige forhold fik indblik i de forskellige kulturer – herunder også de meget forskellige forhold, hvorunder øl produceres og nydes.
Alle disse indtryk samt stor viden om brygmetoder, ingredienser m.v. har Frede Jensen bragt med sig hjem, og det har fra starten dannet baggrund for flere af de spændende, udenlandsk inspirerede øl, som bryggeriet har introduceret.
Samtidig har det fra starten været bryggeriets ønske, at introducere det øldrikkende publikum for en række af de mere klassiske øltyper – men i en lettere og mere ”drinkable” udgave.
Helt nye øl – og klassiske øl i lettere omfortolket stil. Jensens Bryghus – det er en stadig søgen efter det nye, det unikke og det anderledes.
Vi byder velkommen i Jensens eventyrlige verden af øl. Skål – og god rejse!